Ankomsten

ANKOMSTEN

4. november kl. 19.00                                  Teatergruppe:

- Baseret på Shaun Tans prisbelønnede grafiske roman

Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?


I Teater Rio Roses ANKOMSTEN, omsættes australske Shaun Tans grafiske roman af samme navn til en ordløs oplevelse, hvor illustrationer og akustisk musik smelter sammen i et samlet udtryk. Bogens 449 billeder vises på film, ledsaget af ny-komponeret musik, som spilles live på scenen.


Baggrunden for forestillingen er verden, som den ser ud i dag. Krig, lemlæstelse, religiøs fanatisme og mennesker der hader og bekæmper hinanden. ANKOMSTEN viser ikke de store politiske kampe og konsekvenser, der er hverken blod eller brutalitet i den. Den formidler en enkelt flygtnings oplevelse på en måde, så den bliver universel.


Mød teatret: Teater Rio Rose vil gerne møde publikum til en samtale efter forestillingen.


Aldersgruppe: Fra 12 år.

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Sted: Aktivitets. og kulturhuset P4, Pottemagertoften 4, 8270 Højbjerg

Læs mere, se trailer:


4. november kl. 19.00