Flygt

»Flygt«


24. August 2018 kl. 19.00

Teatergruppe:

Det Flydende Teater


Arne Jacobsen og PH i et musikalsk drama, hvor bølgerne går højt


Efter Det Flydende Teaters succeser om Martyren Munk, Storm P. og Halfdan Rasmussen præsenterer vi nu det sidste værk i Det Flydende Teaters musikdramatiske forestillingsrække om 2. Verdenskrig.


Som så mange andre danskere må Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygte til Sverige da besættelsesmagten natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 indleder jagten på jøder, kommunister og andre på kant med nazisterne. PH, fordi han er på kant. Arne Jacobsen, fordi han er jøde.


Skæbnen vil, at de – to af danmarkshistoriens største arkitekter – flygter i den samme lille robåd over sundet fra Skodsborg strand til Landskrona denne råkolde, våde og blæsende nat. Foruden de to arkitekter og deres koner er eneste medpassager en ung jødisk ingeniør og kaproer – Herbert Marcus – der trækker det hårdeste læs med at ro selskabet over Øresund.


Under disse ekstreme omstændigheder udspiller der sig et drama, hvor bølgerne i bogstaveligste forstand går højt. Mellem skumsprøjt og tyske projektører tager de to arkitekter fat i en diskussion om livet under besættelsen og om, hvilket ansvar man har som menneske og formgivende kunstner. Det bliver til en diskussion om arkitekturens, kunstens og det enkelte menneskes ansvar i en verden i krig.

Mød teatret: Det flydende teater vil gerne møde publikum til en samtale efter forestillingen.


Aldersgruppe: fra 15 år

Varighed: Ca. 1 time og 15 min.

Sted: Aktivitets- og Kulturhuset P4,

Pottemagertoften 4, 8270 Højbjerg


Læs mere 

24. August 2018 kl. 19.00